1.2.2 Konfidensinterval (teori), “my-hat”

1.2.2.1 Transformation

Vi er interesseret i at finde ud af, hvor præcist vores gæt/estimat \(\hat\mu\) af den ukendte middelværdi \(\mu\) i normalfordelingen er. For at kunne sige noget om præcisionen af \(\hat\mu\) er vi nødt til først at finde ud af, hvilken fordeling der kan bruges til at beskrive vores estimat.

Vi ved fra afsnit 1.2.1, at estimatet \(\hat\mu\) kan beskrives ved hjælp af en normalfordeling \[\displaystyle\hat\mu\sim N\left(\mu,\sigma/\sqrt{n}\right)\]

Det kan vi alternativt også skrive som \[\frac{\hat\mu-\mu}{\sigma/\sqrt{n}}\sim N(0,1)\] på grund af normalfordelingens transformationsegenskab.

Resultat: Transformation fra \(N(\mu,\sigma)\) til \(N(0,1)\)

Hvis \(X_1,...,X_n\) er indbyrdes uafhængige normalfordelte variable \(N(\mu,\sigma)\), så er \[Z=\frac{\hat\mu-\mu}{\frac{\sigma}{\sqrt{n}}}\] standardnormalfordelt \(Z\sim N(0,1)\).

I størrelsen \(\frac{\hat\mu-\mu}{\sigma/\sqrt{n}}\) indgår imidlertid to ukendte størrelser – både \(\mu\) og \(\sigma\). Hvis vi vil sige noget om estimatet af \(\mu\) (dvs. \(\hat\mu\)), er vi nødt til først at fjerne den ukendte størrelse \(\sigma\).

Det problem løser vi ved at indsætte vores estimat \(\hat\sigma\) for \(\sigma\), dvs. ved i stedet at se på \(\frac{\hat\mu-\mu}{\hat\sigma/\sqrt{n}}\).

Det har imidlertid som konsekvens, at resultatet ovenfor ændrer sig fra \[\frac{\hat\mu-\mu}{\sigma/\sqrt{n}}\sim N(0,1)\] til i stedet at blive \[\frac{\hat\mu-\mu}{\hat\sigma/\sqrt{n}}\sim t(n-1)\] hvor \(t(n-1)\) er den såkaldte \(t\)-fordeling} (“\(t\) distribution”) med \(n-1\) frihedsgrader (“degrees of freedom”).

Resultat: Transformation fra \(N(\mu,\sigma)\) til \(t\)

Hvis \(X_1,...,X_n\) er indbyrdes uafhængige normalfordelte variable \(N(\mu,\sigma)\), så er \[Z=\frac{\hat\mu-\mu}{\frac{\hat\sigma}{\sqrt{n}}}\] \(t\)-fordelt med \(n-1\) frihedsgrader \(Z\sim t(n-1)\).

Forskellen på de to resultater ovenfor er, at vi i det nederste resultat erstatter den ukendte teoretiske standardafvigelse \(\sigma\) med vores estimat \(\hat\sigma\). Det har som konsekvens, at standardnormalfordelingen \(N(0,1)\) bliver skiftet ud med \(t\)-fordelingen.

Vi ved dermed nu, at vi kan at vores gæt \(\hat\mu\) på den ukendte middelværdi \(\mu\) i en normalfordeling kan beskrives ved hjælp af en såkaldt t-fordeling. Når vi lige har lært t-fordeling lidt bedre at kende, kan vi bruge det til at finde et udtryk for præcisionen af vores gæt \(\hat\mu\).

1.2.2.2 t-fordelingen

\(t\)-fordelingen er vigtig, fordi den beskriver fordelingen af størrelsen \(\frac{\hat\mu-\mu}{\hat\sigma/\sqrt{n}}\), og denne størrelse kan – som vi skal se om lidt – sammen med \(t\)-fordelingen bruges til at udtale sig om, hvor præcist et estimat \(\hat\mu\) er.

Men først nogle facts om \(t\)-fordelingen. Fordelingen…

  • er klokkeformet
  • har centrum i 0
  • er symmetrisk omkring 0
  • har én parameter \(f\), der kaldes “antal frihedsgrader”
  • minder meget om standardnormalfordelingen \(N(0,1)\) (begge fordelinger er symmetriske, klokkeformede og har centrum i 0)
  • har lidt tungere haler end standardnormalfordelingen
  • minder mere og mere om standardnormalfordelingen, desto større antallet af frihedsgrader \(f\) er (og for passende store værdier af \(f\) (> 30) vil t-fordelingen og standardnormalfordelingen for alle praktiske formål være ens)

\(t\)-fordelingen er som sagt symmetrisk omkring 0, og det kan vi udnytte. Ser vi eksempelvis på 2,5%-fraktilen i \(t\)-fordelingen med \(f=10\) frihedsgrader, som vi ved beregning kan finde til \(t_{2,5\%}(10)\)=-2,23, så betyder det, at der per definition ligger 2,5% sandsynlighed til venstre for værdien -2,23

og pga. symmetrien også 2,5% sandsynlighed til højre for værdien 2,23

og dermed ligger der 95% sandsynlighed i intervallet [-2,23;;2,23]

Symmetriovervejelserne ovenfor gælder ikke kun i det ovenstående eksempel med \(f=10\). \(t\)-fordelingen er nemlig symmetrisk omkring 0 uanset antallet af frihedsgrader \(f\). Det leder til nedenstående generelle overvejelse (tilfældet ovenfor svarer til \(\alpha=5\%\)).

For \(0<\alpha<1\) ligger der per definition \(\alpha/2\) sandsynlighed til venstre for \(\alpha/2\)-fraktilen \(t_{\alpha/2}(f)\)

og pga. symmetrien også \(\alpha/2\) sandsynlighed til højre for værdien \(-t_{\alpha/2}(f)\)

og dermed ligger der \(1-\alpha\) sandsynlighed i intervallet \([t_{\alpha/2}(f);\;-t_{\alpha/2}(f)]\)

1.2.2.3 Præcision af \(\hat\mu\)

Vi er nu endelig klar til at sige noget om præcisionen af vores middelværdiestimat \(\hat\mu\).

Vi ved, at størrelsen \(\frac{\hat\mu-\mu}{\hat\sigma/\sqrt{n}}\) er beskrevet ved en \(t\)-fordeling med \(n-1\) frihedsgrader.

Vi har ovenfor set, hvordan vi i \(t\)-fordelingen kan konstruere et interval, som indeholder en vis mængde sandsynlighed.

Ved at bruge disse overvejelser på størrelsen \(\frac{\hat\mu-\mu}{\hat\sigma/\sqrt{n}}\) kan vi konstruere et interval, som indeholder \(\frac{\hat\mu-\mu}{\hat\sigma/\sqrt{n}}\) med en vis sandsynlighed.

Ved at flytte lidt rundt på tingene (transformere) kan vi ændre det til et interval, som indeholder \(\hat\mu\) med en vis sandsynlighed.

Vi får hermed konstrueret et interval som med en vis sandsynlighed indeholder vores middelværdiestimat \(\hat\mu\). Intervallet siger dermed noget om, hvor meget eller lidt vi skal forvente, at middelværdiestimatet \(\hat\mu\) vil variere, dvs. det siger noget om, hvor præcist vores estimat \(\hat\mu\) er.

Mere formelt, så laver vi følgende overvejelse. For \(0<\alpha<1\) ligger \(\frac{\hat\mu-\mu}{\hat\sigma/\sqrt{n}}\) med sandsynlighed \(1-\alpha\) i intervallet \(\bigl[t_{\alpha/2}(n-1);\;\;-t_{\alpha/2}(n-1)\bigr]\)

og dermed ligger \(\hat\mu-\mu\) med sandsynlighed \(1-\alpha\) i intervallet \(\bigl[t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n};\;\;-t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n}\bigr]\)

og dermed ligger \(\hat\mu\) med sandsynlighed \(1-\alpha\) i intervallet \(\bigl[\mu+t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n};\;\;\mu-t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n}\bigr]\)

OPSUMMERING:

  • Vi har nu fundet frem til det resultat, vi skal bruge til at sige noget om præcisionen af vores middelværdiestimat \(\hat\mu\).
  • Udgangspunktet er, at vi gerne vil estimere middelværdien \(\mu\) i en normalfordeling.
  • Resultatet siger, at med sandsynlighed \(1-\alpha\) er forskellen mellem den ukendte størrelse \(\mu\) og vores estimat \(\hat\mu\) mindre end \(-2t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n}\) (= længden af intervallet \(\bigl[\mu+t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n};\;\;\mu-t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n}\bigr]\)).
  • Ved at vælge en værdi af \(\alpha\) tæt på 0, bliver \(1-\alpha\) tæt på 1, og dermed siger resultatet, at afstanden mellem den ukendte værdi \(\mu\) og vores estimat \(\hat\mu\) med stor sandsynlighed (= \(1-\alpha\)) ligger indenfor en afstand på \(-2t_{\alpha/2}(n-1)\hat\sigma/\sqrt{n}\) af hinanden.