Kapitel 4 T-test for skæve stikprøver

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at overholde alle de pågældende antagelser for en t-test, som beskrevet i afsnit 2.3.2, kan det ikke med sikkerhed antages, at resultaterne er retvisende. I dette afsnit vil det vises, hvad der kan ske, hvis stikprøverne ikke er normalfordelte, når der arbejdes med en uparret t-test.

I dette eksempel benyttes betafordelingen, se figur 3.13, og gammafordelingen, se figur 3.14, til at udføre en uparret t-test.

Nulhypotesen er \(H_0: \mu_1 - \mu_2 = 0\) og den alternative hypotese er \(H_1 : \mu_1 - \mu_2 \neq 0\). Denne nulhypotese undersøges ved hjælp af en uparret t-test. Der udtages en stikprøve fra hver af de viste fordelinger, som der udføres to-sidet uparret t-test på, ved hjælp af den indbyggede funktion t.test.

Udfra t-testen fås et konfidensinterval på [0.262, 0.4413]. Forskellen mellem populationernes middelværdier vil ligge i dette interval med \(95\%\) sikkerhed, ifølge t-testen. Dækningsgraden af et konfidensinterval kan undersøges ved at trække nye stikprøver fra populationerne, i alt \(10,000\) gange, og hver gang oprette et nyt konfidensinterval. Den sande dækningsgrad er andelen af gangene, forskellen mellem populationernes middelværdier er indeholdt i konfidensintervallerne.

## daekningsgrad
## FALSE  TRUE 
##   794  9206

Det fremgår fra tabellen, at dækningsgraden af konfidensintervallerne er 92.06\(\%\). Dette stemmer ikke overens med antagelsen om, at konfidensintervallet har en dækningsgrad på \(95\%\). Det kan derfor ikke antages, at en t-test på en ikke-normalfordelt stikprøve altid giver retvisende resultater.