2 Vejledning til studerende

Har du forslag til forbedringer eller tilføjelser til denne vejledning, så kontakt venligst koordinerende klinisk lektor Søren O’Neill på soeren.oneill@rsyd.dk eller tlf 4043 2004.

2.1 Praktiske oplysninger

Hovedopholdet på 16 uger foregår på ét af de rygcentret som SDU har en aftale med — det drejer sig aktuelt om Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillbælt (Middelfart), men der arbejdes pt. på at etablere aftaler med rygcentre i andre regioner.

De korte ophold sidst i forløbet kan foregå i forskellige regi, afhængigt af samarbejdsaftaler og kapacitet.

  • Privat kiropraktor praksis
  • Reumatologisk sygehusafdeling
  • Ortopæd kirurgisk sygehusafdeling
  • Medicinsk sygehusafdeling
  • Arbejdsmedicinsk sygehusafdeling
  • .. m. fl.

2.2 Middelfart – Rygcenter Syddanmark

Rygcenter Syddanmark blev oprettet i 2009.

Rygcenter Syddanmark

Rygcenter Syddanmark

Rygcenter Syddanmark består af 2 afdelinger hhv Rygmedicin og Rygkirurgi, som arbejder tæt sammen om de fælles patientforløb. I Rygcenteret modtages alle RegionSyddanmarks Rygpatienter, som skal udrede i sekundærsektoren. Der modtages ca. 18.000 henvisninger om året. Den primære udredning foregår hhv på hovedcenteret i Middelfart eller i lokalteamet på Sønderborg Sygehus. De kirurgiske vurderinger fortages hhv på Rygcenteret i Middelfart eller på OUH afhængig af patientens bopæl eller sygdomskompleksitet.

Som studerende vil du primært være tilknyttet Rygmedicin.

2.2.1 Formål og funktion

Rygmedicinsk afdeling har tre primære funktioner:

  • Undersøgelse og behandling af regionens rygpatienter
  • Forskning i ryglidelser
  • Undervisning, af bl.a biomekanikstuderende fra SDU

Fokus for de kliniske funktioner er udredning af patienter med længerevarende rygbesvær som ikke har kunnet løses på tilfredsstillende vis i primærsektoren. Egentlig behandling spiller kun en mindre rolle i afdelingen og mange patienter afsluttes med anbefaling om relevant behandling i andet regi. Se endvidere ‘Patientforløbsprogrammer’ herunder.

Patienter henvises til afdelingen fra praktiserende læger, kiropraktorer og speciallæge, samt andre sygehus afdelinger. Langt hovedparten af patienterne er henvist fra egen læge.

Afdelingen har en integreret forskningsafdeling og driver forskning på internationalt niveau. Du opfordres til at kontakte afdelingens forskere og lære mere om aktuelle projekter.

Foruden biomekanik studerende, har også et mindre antal fysioterapeut studerende ophold på afdelingen (typisk 4-5 styk af 10 uger) og læger i H-uddannelsesstillinger (reumatologi og arbejdsmedicin) har del af deres speciallæge uddannelse på afdelingen.

2.2.2 Organisation

2.2.2.1 Ledelsen

Afdelingen ledes af klinikansvarlig overlæge Lene Marie Isaksen og klinikansvarlig sygeplejerske Rikke Bagge Skou. Derforuden er kiropraktor Søren O`Neill uddannelsesansvarlig og koordinerende klinisk lektor og professor Berit Schiøttz-Christensen er forskningsleder. Fysioterapeut Dorthe Lemvigh, kiropraktor Pernille Popp og sygeplejerske Annette Greve er team-ledere i klinik funktionerne.

Rygcentret har desuden et antal kliniske lektorer tilknyttet i kraft af undervisningopgaverne på klinisk biomekanik.

2.2.2.2 Intern organisation

Afdelingens medarbejdere er alle tilknyttet forskellige funktionssøjler, eksempelvis er alle kiropraktorer og læger tilknyttet SKU-US – den Specialiserede KerneUdredning – Undersøgelse.

Som studerende på afdelingen vil du være tilknyttet en bestemt gruppe af supervisorer gennem hele dit ophold på afdelingen og vil deltage i SKU-US sammen med disse supervisorer. Alle afdelingens kiropraktorer og læger fungerer i udgangspunktet som supervisorer for biomekanik studerende.

2.2.3 Patienter og patientforløbs programmer

2.2.3.1 Henvisning og visitation

Rygcenter Syddanmark har regionsfunktion på rygområdet, og principielt skal alle elektive rygpatienter (planlagte forløb), der henvises til sekundærsektoren henvises hertil. Akutte problemstillinger skal derimod henvises til Fælles Akut Modtagelse (FAM – Kolding Sygehus). Rygcentret modtager i runde tal 15.000 henvisninger om året.

Alle henvisninger visiteres indenfor få arbejdsdage i samarbejde mellem Rygmedicin og Rygkirurgi og fraset nogle nærmere definerede subgrupper ses alle patienter indledningsvist i enten medicinsk regi eller i den fælles ‘joint-clinic’, hvor patienten indkaldes til en Specialiseret Kerne-Udredning.

2.2.3.2 Den Specialiserede Kerneudredning – SKU

Afdelingens interne dokumenter beskriver procedurer og fagligt indhold i SKU og specialforløb. Du vil få en introduktion dertil ved opstart af klinikopholdet.

Kort fortalt er SKU den indledende udredning og diagnostik af patienten – ofte en ‘grov-sortering’ eller ‘triage’.

Indledningsvis udfylder patienten afdelingens patient-database (SpineData) – enten online dagen før SKU undersøgelsen eller ved fremmøde på afdelingen. I nogle tilfælde er første patient kontakt en afstemning af Det Fælles Medicin Kort (FMK) ved sygeplejerske – i andre tilfælde afstemmes FMK ifm selve undersøgelsen. Den kiropraktor, læge eller fysioterapeut som forestår SKU undersøgelsen er patientens kontaktperson under forløbet. Efter SKU undersøgelsen vil der ofte være indikation for en efterfølgende funktionsvurdering (FV) ved en fysioterapeut.

Patienter som opfylder specifikke kriterier kan endvidere tilbydes et specialforløb i afdelingen; f.eks. facetleds blokadebehandling, udredning for spondylartropati, mm. Du kan læse mere om SKU og specialforløbene i afdelingens interne instrukser.

2.2.4 Rundvisning og praktiske forhold

På fjerde etage i studenter-området er afsat plads til arbejdsstationer, kliniske færdighedslaboratorier, te-køkken, garderobe, mm.

Der er et køleskab i studenter garderoben hvor madpakker kan opbevares. Der er endvidere mulighed for at købe et måltid mad til en rimelig pris i sygehusets kantine i kælderen (åben dagligt fra 11.30 til 13.00).

Yderligere praktiske forhold gennemgås ifm velkomsten og introduktionen på afdelingen. Det forventes at du medvirker til at holde ro og orden på afdelingen generelt og i studenterområdet specifikt.

Praktiske forhold – der vil uværgeligt undervejs i dit klinikforløb opstå spørgsmål som du ikke lige har svar på: spørg dine studiekammerater før du går til supervisor, sekretær eller ledelse.

2.2.5 STUKA

STUdenter Koordination og Administration

STUKA funktionen går på omgang mellem de studerende på Rygcenter Syddanmark – én uge af gangen.

Formålet med STUKA funktionen er, at de studerende får mulighed for at tilrettelægge opgaverne i mellem sig med en vis grad af fleksibilitet – samtidig dermed er ansvaret for opgaverne også lagt over til de studerende. Så selvom STUKA funktionen umiddelbart handler meget om praktiske forhold, handler det også om nogle af de holdningsmæssige aspekter som diskuteres andetsteds i denne tekst (se sektion 2.6).

2.2.5.1 STUKA Drejebog – morgen

  • Mød ind som den første studerende og senest kl. 0800
  • Mobiltelefon og nøgler afhentes ved Karin & Karina (4. etage)
  • K&K orienterer dig om sygefravær i personalet og studerende – skriv det på skemaet
  • Gå til studenterområdet og lås dørene op
  • Studerende, supervisorer og patienter fordeles ift de meldinger om ikke-planlagt fravær (f.eks sygdom) du har fået af K&K

2.2.5.2 STUKA Praktisk husholdning

  • IT og udstyr – fejl og mangler
  • Tjek dueslag på 3. etage
  • Almindelig oprydning
  • Er der fejl eller mangler ved IT udstyr, undersøgelses udstyr eller lignende meldes det til Dorthe Pape
  • To gange dagligt (formiddag og eftermiddag) tjekkes studenter-bakken i dueslaget på 2. etage og post fordeles derfra i de enkelte studenters brevbakker i studenterområdet
  • Tjek om der mangler løsblade til logbøgerne I bakken i studenterområdet – I givet fald kopieres og fyldes op
  • Kontrollér studenterområdet og ryd eventuelt op:
    • Arbejdskontorerne
    • Garderoben
    • Køleskabet
    • Delta House
    • Området ved sofagruppen
    • De kliniske laboratorier

2.2.5.3 STUKA Drejebog – eftermiddag

  • Forlad afdelingen som den sidste studerende (tidligst 1530) – er der studenterkolleger som bliver hængende sent, så lav en klar aftale med dem om at lukke døre, etc.
  • Mobiltelefon og nøgler afleveres ved Karin & Karina – mobiltelefonen sættes til opladning.
  • Eventuelle tændte computere slukkes
  • Sørg for at alle døre i studenterområdet er låste og alle vinduer er lukkede før du forlader afdelingen.

2.2.5.4 STUKA Vigtige telefon numre og praktisk info:

Søren O`Neill: 4043 2004

Dorthe Pape : 6348 4466

2.2.5.5 Padlet tavlen

  • Telefon liste
  • Sygefravær
  • … og meget andet relevant information

2.3 Silkeborg – Medicinsk Rygcenter

Her følger indhold om Medicinsk Rygcenter, Silkeborg Sygehus

2.4 Gentofte – Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme

Her følger indhold om Videncenter for Reumatologi og rygsygdomme, Gentofte Sygehus

2.5 Evaluering af dine kliniske kompetencer

På dine præ-graduate kliniske ophold skal du løbende bruge tre forskellige redskaber til at dokumentere dine læringsaktiviteter

  1. miniCEX
  2. Portefølje
  3. Online logbog

De tre redskaber er forskellige, men sammenhængende: miniCEX bruges i den kliniske dagligdag på gulvet som en støtte til at sikre en god supervision og feedback. Porteføljen er dit eget læringsredskab og skal bruges som hjælp til at understøtte dine egne refleksion. Online logbogen bruges til at dokumentere omfanget og indholdet af dine aktiviteter.

2.5.1 Sådan bruger du miniCEX

Der ligger en kort introduktion til miniCEX til nye studerende på Youtube https://www.youtube.com/watch?v=1gTsWw-ZodM

‘miniCEX’ er en forkortelse af ‘mini Clinical Evaluation Exercise’ og bruges til at evaluere studerendes kliniske kompetencer.

Der skal udfyldes et miniCEX ark i forbindelse med enhver klinisk aktivitet hvor du a) har direkte patientkontakt eller b) præsenterer patienten på konference. Også i de tilfælde, hvor supervisor ikke selv ser patienten eller observerer dig direkte.

Sørg for, at du på forhånd aftaler med supervisor hvordan supervisionen skal foregå, herunder om der er noget du særligt ønsker at få feedback på.

I den udformning vi bruger miniCEX på klinisk biomekanik, har skemaet to sider: én til den studerende og én til supervisor.

Det er vigtigt at hver mini-CEX:

  • underskrives af supervisor (nederst side 2)
  • indrapporteres i online-logbogen
  • påføres et ID nr fra online-logbogen (øverst side 1)
  • opbevares i det udleverede ringbind (på afdelingen) til du har bestået dit samlede klinikforløb

MiniCEX er ikke en erstatning for mundtlig feedback, men en hjælp til at sikre at du modtager en struktureret og formel supervision af dine kliniske aktiviteter.

2.5.2 Sådan bruger du Porteføljen

Porteføljen er dit redskab til at nedfælde dine overvejelser og meditationer over det du lærer og oplever i klinikken.

Det er i udpræget grad tilfældet at du får det ud af porteføljen, du selv lægger i det. Hvis du føler, du blot udfylder porteføljen fordi det er en pligt, bruger du den forkert!

Det du rent faktisk nedfælder på papiret er i virkeligheden ikke så vigtigt – det er derimod den indre dialog du bør have når du bruger porteføljen. Hvis du har svært ved at få gang i den indre dialog, så start i stedet med at diskutere opgaven med en medstuderende.

2.5.3 Sådan bruger du logbogen

Online logbogen bruges til at registrere omfanget, og til dels indholdet af dine kliniske lærings-aktiviteter.

Ved at indrapportere alle dine kliniske aktiviteter får du mulighed for selv at bedømme om du er godt med ift dine medstuderende og hvor du skal fokusere din indsats fremover.

Online logbogen bliver ligeledes brugt af dine supervisorer og de uddannelsesansvarlige til at identificere potentielle problem før de vokser sig for store – det gælder både ift de enkelte studerende, supervisorer, uddannelsesteder, patientgrupper, mm.

For at sikre at de data som indtastes er korrekte vil enhver indtastning i online logbogen kvitteres med et unikt ID nummer. Dette nummer skal du som studerende huske at påføre det miniCEX eller Portefølje ark der danne grundlag for indrapporteringen – og du skal opbevare alle papirerne indtil dit klinikophold er endeligt godkendt.

2.5.3.2 Log ind / ud

Når du går ind i online logbogen skal du starte med at logge ind. Skriv dit studienummer under ‘Studerende’ og den pin-kode du har fået udleveret under ‘Kodeord’.

Læg mærke til, at når du er logget ind ændrer menu bjælken sig i venstre side – i eksemplet herover kan du se hvordan menu bjælken ser ud efter at studerende ‘100’ er logget ind.

Hvis din web-browser advarer dig om at forbindelsen er usikker, kan du roligt ignorere det: forbindelsen er ikke krypteret, men kodeordet er.

HUSK altid at logge ud igen før du forlader computeren.

2.5.3.3 Indtastning af miniCEX

Generelt

  • Indtastningsfelterne svarer til felterne på papir miniCEX’en.
  • Det er nødvendigt at du både udfylder en papir miniCEX og indtaster de samme oplysninger i online logbogen.
  • Papir miniCEX’en skal afleveres og opbevares centralt, som dokumentation under hele dit klinikophold – dvs. hvert ark skal være påført både en supervisor underskrift og et gyldigt ID nummer fra online logbogen.
  • ID nummeret får du først, når data er indtastet i online logbogen

Aktiviteter

Du skal som minimum markere én af aktiviteterne – om ikke andet så den nederste: ‘Ingen aktivitet – kun oservation’.

Hvis du har varetaget flere kliniske funktioner, så markér alle relevante felter.

Diagnose koder

Der skal som minimum indtastes én SKS diagnose kode, men der er mulighed for at tilføje mere end en. I eksemplet herunder tilføjes 2 diagnosekoder. Du kan både vælge fra ‘dropdown’ listen eller indtaste tekst (‘prola’ i eksemplet herunder) for at indsnævre mulighederne.

Laver du en fejl, kan du rydde listen og starte forfra.

Hvis din patient skal have en diagnose der falder uden for DM kapitlet (muskuloskeletale diagnoser) – så vælge koden XX00 – Andet øverst på listen.

Supervision

I højre kolonne skal du indtaste 9 tal mellem 0 og 9, svarende til de bedømmelser der er givet af supervisor.

Det første tal skal således svare til scoren der er givet for ‘Patient kompleksitet’ - det andet tal skal svare til scoren givet for ‘Anamnese’, etc. Er aktiviteten ikke observeret eller bedømt gives scoren ‘0’.

Gem data

Først når du har valgt minimum én diagnose kode, valgt minimum én aktivitet og indtastet 9 cifre i feltet ‘Supervision’, kan du gemme data.

Når data er gemt i databasen, får du en kvittering på skærmen:

VIGTIGT! Bemærk her ID nummeret (‘71’ i eksemplet herover) – dette ID nummer skal du straks påføre papir miniCEX’en – ID nummeret er den eneste der forbinder papir miniCEX’en (med supervisors underskrift) og de indtastede data.

2.5.3.4 Indtastning af portfølje

Indtastning af portfølje oplysninger ligetil…

Som for miniCEX indtastningen gælder at det er VIGTIGT! at notere ID nummeret der gives som kvittering for data registreringen – dette ID nummer skal straks påføre papir portføljen’en.

2.5.3.5 Admin

Ændre kode

Du har mulighed for at ændre din kode – du skal dog være logget ind først.

Klik på ‘Admin’ og vælge ‘Nyt kodeord’.

Indtast en ny kode (to gange for at undgå taste-fejl) og klik på ‘Gem nyt kodeord’.

Hvis din web-browser advarer dig om at forbindelsen er usikker, kan du roligt ignorere det: forbindelsen er ikke krypteret, men kodeordet er.

Slet et ID

Hvis du har lavet indtastningsfejl på en miniCEX eller portfølje indtastning har du mulighed for at slette data fra databasen.

Efterfølgende kan du indtaste oplysninger på ny, og få et andet ID nummer – hust at påføre dette nye ID nummer på papiret

2.6 Holdninger og professionalisme

2.6.1 Holdninger og adfærd

På klinikopholdet vil du blive udfordret på dine faglige færdigheder og dit kliniske ræsonnement. Men klinikopholdene repræsenterer også et afgørende og skelsættende sceneskifte: du skal nu agere som sundhedsprofessionel og vi forventer at du hurtigst muligt tilegner dig rollen i alle dens facetter – det spænder fra din påklædning og facebook profil, til faglig selverkendelse og ansvarlighed.

Du forventes også at kunne træffe rationelle beslutninger på et ufuldstændigt grundlag … og ofte under tidspres.

De gældende studiemål for det kliniske ophold på afdelingen relaterer primært til praktiske kliniske færdigheder og integrationen af teoretisk viden med disse kliniske færdigheder. Men der er også et behov for at sikre en række holdningsmæssige standarder i uddannelsen af selvstændigt praktiserende kiropraktorer og du har krav på at vide hvilke forventninger og krav supervisorerne stiller til de studerendes holdninger i forhold til deres faglige virke:

Holdning: Et konstant beredskab for at reagere på en bestemt måde. En varig indstilling. En holdning giver oftest udtryk for en vurdering og er ofte emotionelt farvet. Holdninger tillader klinikkeren at reagere umiddelbart og uden dybere overvejelser. Holdninger er for værdimæssige vurderinger, hvad paratviden er for viden – hensigtsmæssige holdninger fører til hensigtsmæssig adfærd.

Vores holdninger tillader os at agere hurtigt og uden dybere overvejelser, næsten automatisk i forhold til de problemer vi som klinikere skal tage stilling til. De rette holdninger er essentielle i forhold til godt og problemfrit samarbejde med kolleger og patienter.

Essentielle holdninger for en kiropraktor inkluderer:

  • fordomsfri respekt for patienter og kolleger, uden skelen til sprog, etnicitet, kultur, livsstil, handicap, seksualitet, religion, mm
  • anerkender patienters rettigheder generelt og i særlig grad retten til selv-bestemmelse, konfidentialitet og samtykke
  • demonstrerer et ønske om at tilegnelse sig rolen som autoriseret sundhedsfaglig person, med særligt fokus på professionalisme, troværdighed, altruisme, engagement og virkelyst
  • udviser en fremtræden og optræden der medvirker til at kiropraktoren af andre opfattes som professionel, troværdig, altruistik, engageret og virkelysten
  • udviser rettidighed, oprigtighed og ansvarlighed
  • udviser vilje og evne til at håndtere den kliniske usikkerhed
  • påtager sig det moralske og etiske ansvar der påhviler en kiropraktor i den kliniske håndtering af individuelle patienter og i leveringen af sundhedsydelser og -information til befolkningen generelt
  • påtager sig ansvaret for at sikre den højst mulige kvalitet i leverede sundhedsydelser
  • udviser evnen til kritisk selv-vurdering og åbenhed for kollegial vurdering (peer-review)
  • anerkendelse af egne begrænsninger og udviser viljen til at opsøge kollegial assistance efter behov
  • udviser viljen og evnen til at samarbejde, også tværfagligt
  • udviser viljen til at bidrage med sine faglige kompetencer i (lokal) samfundet så vel som i forholdet til den enkelte patient, ved forebyggelse og deltagelse i sundhedsfremmede aktiviteter, kampagner mm
  • udviser viljen og evnen til at ændre praksis og holdning – udviser omstillingsparathed
  • anerkendelse af vigtigheden af at undgå en dogmatisk og fastlåst indstilling til det kliniske virke
  • udviser vilje og evne til at anvende de videnskabelige metoder i kliniske fag
  • anerkender behovet for og vigtigheden af vedvarende faglig udvikling, formel efteruddannelse og kompetenceudvikling for at sikre og udbygge kliniske kompetencer og færdigheder
  • udviser en tilgang til egen læring baseret på selv-motiveret nysgerrighed og afsøgning af viden, for videns skyld, snarere end passiv tilegnelse af viden eller læring baseret udelukkende på ydre motivation
  • udviser opmærksomhed på og erkendelse af ansvaret for, i muligt omfang at bidrage til at fremme den sundhedsfaglige viden, herunder gennem forskningsaktiviteter

Det er kun naturligt, at man som studerende kan have behov for en omstillingsperiode og at det for nogle kan være lidt et ‘kultur-chok’ at skulle skifte rolle fra ung, munter studerende til voksen, autoritær sundhedsprofessionel. Men, adoptér tidligst muligt en professionel adfærd og fremtræden og du vil blive betragtet og behandlet som sådan af patienter og kolleger, og før du ved af det, er det ikke blot en rolle du spiller, men en identitet du har tillagt dig.

Det forventes at alle studerende fremtræder og agerer professionelt, sådan som det med rimelighed kan forventes at sundhedspersoner på et offentligt sygehus. Det inkluderer naturligvis personlig fremtræden, hygiejne, påklædning osv, men også at man har tanke for hvorledes ens adfærd opleves af patienter og pårørende på afdelingen. Eksempler fra tidligere studerende som bør undgås:

  • Højlydt ‘munterhed’ over Youtube videoer og lignende pjat ved arbejdsstationerne – patienter og pårørende passerer jævntligt forbi på gangen.
  • Synlige tatoveringer – specielt af dødningehoveder, stikvåben og lignende. Det betyder ikke, at din tusch ikke er fin, blot at enkefru Hansen på 71 forbinder tatoveringer med a) rockere eller b) sømænd … ikke med sundhedsfaglige professioner.
  • Diverse søm, skruer, bolte og kæder i næse, øjebryn osv … samme overvejelse som herover.
  • At sidde med fødderne oppe på bordet, spise/drikke i undersøgelseslokalerne etc.
  • Hullede bukser, dybt nedringede bluser, strikkehue og solbriller, etc.
  • Som noget nyt og måske lidt grænseoverskridende i denne omstillingsperiode hvor du bevæger dig fra at være studerende til at være sundhedsprofessionel, skal du også overveje din adfærd og din fremtoning på internettet. Hvordan ser dit profilbillede ud på Facebook? Har du lagt billeder op fra din sidste våde bytur med vennerne? Tror du det er meget usandsynligt at dine patienter søger efter dig på nettet?
  • Du skal, kort sagt, hurtigst muligt tillægge dig en fremtoning og adfærd der passer til en autoriseret kiropraktor på et sygehus … vi forventer du efterlader studenter-manérerne dér hvor de hører hjemme, og det er ikke på et offentligt sygehus.
  • Vi forventer også, at du er selvmotiveret og aktivt opsøger dine læringsmuligheder på afdelingen – vi stiller krav til dig og giver dig faglig supervision under hele forløbet, men vi kommer ikke og holder dig i hånden … du skal selv på banen nu!

Hvis i tvivl, så spørg en supervisor.

2.6.2 Kiropraktorens pligter og rettigheder

Som praktiserende, autoriseret kiropraktor i Danmark er man selvfølgeligt underlagt den almindelige danske lovgivning og særligt sundhedslovene og autorisationsloven, samt bekendtgørelser relateret dertil.

Der er således et lovkompleks som særligt definerer forhold for kiropraktorer (autorisationsloven og bekendtgørelser om kiropraktorvirksomhed og de dertilhørende bindende retningslinier for visse former for kiropraktisk behandling), herunder definitioner af kiropraktorens virksomhedsområde, restriktioner ift. kiropraktorers kliniske virke mm.

Derforuden er der en række lovtekster som foruden kiropraktorer er gældende for andre sundhedspersoner; eksempelvis regler om journaloptegnelser, patienters rettigheder, anmeldepligt mm. Som en særlig problemstilling for kiropraktorerne, gør det sig gældende at ‘kiropraktorer’ ikke specifikt nævnes i en række lovtekster hvor det ellers kunne/måtte formodes relevant – f.eks regler for læger og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsskader og forløftningstraumer fra 1998. Det må formodes, at der i nogle af disse tilfælde er tale om en forglemmelse i forbindelse med lovarbejdet snarere end en bevidst afgrænsning af kiropraktorernes pligter/rettigheder. Der vil altså i en række tilfælde være uklarhed omkring kiropraktorernes reele pligter og rettigheder.

Er man som dansk kiropraktor ansat i sygehussektoren gælder igen andre regler, da klinisk virke dér altid foregår under ansvar af afdelingsledelsen og denne fastlægger procedurer og instrukser for afdelingens virke. Det er ikke altid entydigt klart, hvornår man som kiropraktor fungerer selvstændigt under egen autorisation, hvornår man virker på uddelegeret lægeligt ansvar og hvornår begge dele gør sig gældende.

Men ift studerende er ansvarsfordeling ret entydig: Som studerende er man grundlæggende ‘usynlig’ i forhold til autorisation, lovgivning, ansvarsfordeling osv – det er altid supervisor der står som den formelt ansvarlige fagperson.

SDU går til undervisningopgaven på følgende måde: Studerende skal i videst muligt omfang have mulighed for at indgå i afdelingens drift og gennem direkte kontakt med patienterne, opbygge så stor en klinisk erfaring som muligt, men da dette i realiteten altid foregår på supervisors formelle ansvar er den studerende forpligtet til at følge supervisors anvisninger og altid sikre sig, at han/hun agerer i overensstemmelse med supervisors intentioner.

Med andre ord: de instrukser som gives i forbindelse med klinikopholdet på afdelingerne skal efterfølges. Er man som studerende i tvivl, skal man konsultere supervisor. At supervisorerne velvilligt indgår i faglige diskussioner med studerende om hvilke tiltag der er, eller ikke er hensigtsmæssige i forhold til en given patient, er udtryk for pædagogisk engagement – ikke at den studerende selvstændigt kan vælge til og fra i forhold til supervisors anvisninger.

2.6.3 Personfølsomme oplysninger og fortrolighed

Som studerende i klinikophold vil du få indblik i personfølsomme oplysninger og du er forpligtet til at respektere den fortrolighed man er underlagt i det autoriserede sundhedsvæsen.

  • Du må ikke tage journalmateriale, videoklip eller lignende med ud fra afdelingen.
  • Du må ikke diskutere fortrolige forhold du får kendskab til i kraft af dit klinikophold med andre.
  • Når du diskuterer faglige problemstillinger med dine med-studerende og afdelingens personale skal det foregå bag lukket dør – ikke ude på gangen, i venteværelset eller i toget.
  • Hvis du diskuterer faglige problemstillinger med dine med-studerende udenfor afdelingen skal det foregå i generelle termer og i en tone som tåler at andre (uforvarende) kommer til at overhøre det.
  • Du må ikke slå oplysninger op i journaler, du ikke har direkte adkomst til (dvs du må kun kigge i journaler på de patienter du aktuelt har i forløb) og du må ikke diskutere patienter med navns-nævnelse eller lignende udenfor huset.

Tænk dig om og forstå at konsekvenserne for en medarbejder ansat i SLB der overtræder disse regler er afskedigelse … konsekvenserne for en studerende er næppe mindre alvorlige!